Vand er godt. Massage ligeså. Og hvad kan slå at blande de to elementer sammen?Ikke ret meget, hvis man spørger mig. Og det gjorde man, da man forleden var på besøg i “Water-mass” på Vesterbros Torv. En vandmassage-klinik ejet af den 35-årige Hvidovre borger og mor til 8 børn, Idalina Buxbom.Da jeg ankommer har Idalina netop afsluttet en behandling af en ældre dame, som døjer frygteligt med smerter i ischias-nerven og desuden har nogle nakkeinfiltrationer. Som hun tager skoene på, udtrykker hun sin begejstring for vandmassagen, som er hendes første. Alligevel tøver hun ikke med at bestille en tid ugen senere og desuden booke sig for 5 behandlinger med det samme…
Idalina har i mange år været massør på et plejehjem i Gentofte og har dermed kyndige massage hænder. Men i sin nye forretning er hænderne ikke det primære redskab: Et stort kar, masser af vand og en højtryksspuler er klar, da vi bevæger os ned i de hyggelige lokaler på Vesterbro.
Kun to i Danmark
– Jeg har netop overtaget klinikken fra den tidligere ejer, Yvonne, som også har lært mig op. Jeg syntes simpelthen, det var spændende at prøve noget nyt, og da jeg gennem bekendte fik at vide, at klinikken var til salg, måtte jeg jo slå til, |
fortæller Idalina som begrundelse for sin nyerhvervelse.“Water-mass” var indtil fornyelig den eneste vandmassage klinik i Danmark. Vandmassage er derfor ikke så kendt, men kundekredsen er stigende, og Idalinas kalender er fuldt booket.For vandmassagen kan ære med til at afhjælpe mange skavanker. Buxbom nævner rygsmerter, der jo nærmest er en folkesygdom, som en af de hyppigste årsager til klienternes problemer. Men også allergi, sårheling, ufrivillig vandladning og tennisalbuer kan behandles på “Water-mass”-klinikken.
– Vandmassagen udføres i et badekar med 700 liter 38 grader varmt vand. Varmen får musklerne til at slappe af, og behandlingen begynder med jacuzzi-bad, hvor fine vandstråler rettes mod kroppen. Dette får musklerne til at slappe yderligere af . En vandstråle med 6 til 7 atmosfærers tryk masserer de ømme eller smertende muskler, led, nerve- og lymfebaner. Man går simpelthen meget dybt ind i nervesystemet, forklarer Idalina inden jeg lægger mig ned i det dejlige varme vand og straks føler mig rigtig godt tilpas mellem boblerne.
I et med vandet
Den 35-årige vandmassør starter med min højre fod og bevæger sig gennem hele kroppen ligefra det yderste af tåspidserne til begge håndflader. Strålernes trykken bevæger sig ind |